Vi deltog i sidste uge på vores første IBM Business Partner Konference, som afholdtes på det smukke Kulturværftet i Helsingør.

En virkelig stor oplevelse for os, hvor Ole præsenterede Pharma Score Software’s historie og forretningsidé for de knap 200 fremmødte IBM Business Partnere. Vi havde både før, men især også efter præsentationen, rigtig mange gode og konstruktive drøftelser med de øvrige kongresdeltagere om digitalisering og blockchain indenfor fødevaresektoren og ikke mindst begge teknologiers betydning for fremtidens animalske fødevareproduktion. Alt sammen med særligt henblik på især sporbarhed, transparens, dokumentation og mærkning.

En stor tak til alle vi talte og delte tanker med, men selvfølgelig også en særlig tak til IBM for en fantastisk dag og ikke mindst en flot afslutningsmiddag på Søfartsmuseet.

Share This