Vi sparker det nye år i gang med frisk kapital og inspiration fra vores nye engle investorer, som vi selvfølgelig har store forventninger til. Vi har i denne forbindelse udvidet selskabskapitalen, stiftet A/S og nedsat en arbejdende bestyrelse, – alt sammen som led i styrkelsen af innovation, markedsføring og drift af vores teknologi.

Året indledes således med en yderligere udrulning af vores medicin registrerings App i danske svinebesætninger samt deltagelse på ”Founders and Innovators Summit” i San Francisco i begyndelsen af februar. Deltagelsen er det seneste initiativ i vores samarbejde med Innovation Center Denmark under Udenrigsministeriet, hvor vi har fundet megen støtte og opbakning til vores idé og den underliggende forretning.

Vi ser frem mod et spændende 2020 og ønsker samtidig vores kollegaer, partnere og investorer et Godt Nytår.

Share This